Panikangst er en angstlidelse karakteriseret ved voldsomme og tilbagevendende angstanfald, som pludseligt og uventet kan skylle ind over dig. Du føler måske, at du er ved at dø? Eller at du er ved at blive sindssyg? Et angstanfald kan være enormt skræmmende, men det kan behandles. Lad mig hjælpe dig.
De fleste af os kommer til at opleve et eller flere angstanfald i løbet af et liv. Et voldsomt og ubehageligt anfald af angst, som pludselig vælder ind over os og antænder en række kropslige symptomer i kroppen.
Der er tale om angstlidelsen panikangst, når du begynder at frygte og bekymre dig om angstanfaldene. Når du tolker dine symptomer som værende farlige og giver dem meget opmærksomhed. Når du begynder at indrette dit liv efter angstanfaldende (undgåelse og sikkerhedsadfærd) – i håb om at forhindre dem
De mest almindelige tolkninger ved panikangst er, at man er bange for at være alvorligt syg og skulle dø (fx af hjertestop). Eller at man frygter, at man er ved at miste forstanden og kontrollen over sig selv. Kæmper du med sådanne tanker? Så giver det mening at læse videre.
Det er vigtigt at understrege, at du IKKE kan blive sindssyg eller dø af panikangst. Angstanfald føles VILDT ubehageligt og farligt, men vi forsikrer dig, at det er 100% ufarligt.
Det, der sker i kroppen under angst er, at din krop er blevet fejlaktiveret og så og sige tror, at der er fare på færde. Derfor gør den (hvad den tror er) sit job og forsøger at gøre dig klar til overlevelse. Det vil sige kroppen sætter gang i kamp-, flugt- eller frys-responsen.
I aktiveringen af kamp-, flugt- og frys-responsen aktiveres den del af dit nervesystem, som vi ikke er herrer over. Det er det autonome system.
Hjertet pulserer hurtigere, for at øge ilt-transporten til de store muskelgrupper. Musklerne spænder op, ilt-indtaget ændres (igen), da kroppen hiver ekstra ilt ind til musklerne. Blodet løbet fra fingre og tæer for at centrere blodet om de storemuskler, som er dem, du skal bruge, hvis du skal kæmpe eller løbe hurtigt.
Sådan kropslig aktivering kommer med en lang række af bivirkninger som muskelrystelser, hyper ventilering, et hjerte som galoperer og prikkende fornemmelser i dele af kroppen (og meget mere). Ubehageligt? JA, bestemt! Farligt? NEJ, slet ikke!
Da angstanfald opleves som ekstremt ubehagelige er det forståeligt, at du begynder at frygte for symptomerne. Det betyder desværre, at du ofte kommer til at fokusere meget på de kropslige symptomer, og det konstante negative fokus herpå er med til at vedligeholde angsten.
Samtidig er det typisk, at du begynder at undgå situationer, som du tænker, kan fremprovokere symptomerne.
Hvis man først har oplevet et angstanfald, vil mange have en stærk trang til at undgå en lignende situation igen, hvor angstanfaldet fandt sted. Kender du til det?
Mange begynder også at undgå steder, hvor de frygter ikke at kunne få hjælp samt steder, hvor de ikke hurtigt kan flygte fra situationen. Når man konsekvent begynder at undgå bestemte steder og situationer pga. angsten for et angstanfald, så kaldes det for agorafobi. Panikangst og agorafobi går ofte hånd i hånd.
Typiske eksempler på undgåelsesadfærd ved agorafobi er køen i supermarkedet, angst for at køre bil, angst for steder med mange mennesker, kørsel med transportmidler som tog, bus og metro samt angst for at flyve.
Det er også helt almindeligt at have en del sikkerhedsadfærd, som man forsøger at dæmpe sin angst med. Det kan fx være at sætte sig tættest på nødudgangen i biografen eller på restaurant, altid at følges med nogen, kun køre i bestemte vejbaner i trafikken eller handle ind i ydertiderne, hvor der ikke er mange mennesker.
Både ved panikangst og agorafobi indskrænker undgåelses- og sikkerhedsadfærd din mulighed for at leve et normalt liv, hvor du kan bevæge dig frit og gøre de ting, som du har lyst til. Samtidig bliver kerneantagelser om angsten aldrig afkræftet. Eksempelvis bliver forestillingen om, at der er noget galt med dit hjerte aldrig korrigeret, hvis du altid undgår at få pulsen op ved fx at motionere eller gå på trapper.
Undgåelses- og sikkerhedsadfærd er derfor i høj grad med til at vedligeholde din angst.
Panikangst føles skræmmende og følelsen af panik er ofte dominerende i starten af et behandlingsforløb. Den gode nyhed er, at der er rigtig gode behandlingsmuligheder for både panikangst og agorafobi med kognitiv terapi – og din effekt af terapien vil indtræffe forholdsvis hurtigt. Så fortvivl ikke.
Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller ønsker at starte i et forløb, hvor du lærer at håndtere dine angstanfald og panikangst.
I den metakognitive metode er man optaget af at lade de ting, der sker ”på indersiden” regulere sig selv – dette være sig tanker, følelser eller kropslige fornemmelser. Derfor lærer du i et metakognitivt behandlingsforløb først og fremmest, hvordan du kan gøre mindre med de ubehagelige symptomer, du oplever. Ikke mere.
I terapien starter vi med at øve os på at opdage dine panikangst-triggertanker, når de melder sig på banen og kræver din opmærksomhed.
I et metakognitivt behandlingsforløb er omdrejningspunktet herefter at lære at forholde sig med afkoblet opmærksomhed til sine trigger-tankerne. Det vil sige – registrere at tankerne er der, men simpelthen lade dem være. Give dem mindre opmærksomhed, zoome mindre ind. Dette gælder også de forskellige kropslige fornemmelser – hjertebanken, svimmelhed, åndenød – der kan trigge et anfald, når man lider af panikangst. Når du har mindre fokus på angsttankerne og -symptomerne, kan de nemlig også meget nemmere slippe taget i dig igen.
Det kan forekomme lidt abstrakt – måske endda umuligt – at skulle til at til at have mindre fokus på tanker og kropslige symptomer, der opleves som så vigtige og skræmmende. Men det kan trænes. Og i sessionerne vil vi gennemgå en række helt konkrete øvelser, hvorigennem vi sammen udforsker og øver os i afkoblet opmærksomhed. Ligesom vi aftaler hjemmeopgaver fra gang til gang, hvorigennem du får lejlighed til at implementere strategierne ”in real life”.
På sigt er målet, at du lærer at behandle dine trigger-tanker ligesom du behandler alle de (ca. 50.000) andre tanker, som du får i løbet af en dag. På den måde vil angsten ikke længere virke styrende for din adfærd. DU kommer tilbage i førersædet.
Metakognitiv terapi er en super god behandlingsform til alle angstlidelser. Jeg ser igen og igen, hvordan den metakognitive tilgang skånsomt og effektivt reducerer angst hos mine klienter, og det gælder også ved panikangst.
Jeg glæder mig til at hjælpe dig videre.
