Synes du også det er svært at være ung i dag? Så er du ikke alene – og der er intet galt med dig – slet ikke!
Jeg tilbyder målrettet terapi til unge, som oplever angst, lavt selvværd, stress eller depressive symptomer. Du får hjælp til at genfinde motivationen, lysten og overskuddet til at leve det ungdomsliv du drømmer om. Sammen stiller vi skarpt på dine tanker og drømme og strukturerer dine prioriteringer, så du får genskabt roen og balancen.
Der kan være flere grunde til, at du kæmper. Det kan være et øget pres og krav fra skole og uddannelse med stort fokus på test og karakterer, som måske presser dig. Det kan også være de mange muligheder der findes, der føles som et pres i forhold til at skulle lykkes med alt, hvad man gør. Måske føler du dig udenfor, når andre poster billeder fra deres weekend med alle vennerne. Eller din færden på Instagram kan give dig en følelse af ikke at være god nok, da alle ser ud til at leve det perfekte liv.
Det store præstations- og konkurrencepres på unge i dag, kan føre til flere forskellige udfordringer og problemer. Det kan være alt fra angst, stress til depression og tristhed eller selvværdsproblemer. Det får betydning for din indlæring og generelle trivsel. Måske kan du genkende nogle af de udfordringer fra dig selv?
Er du ung, og døjer du med angst, stress, lavt selvværd, tristhed eller stress. Så prøv at læse videre her…
Desværre viser flere undersøgelser, at særligt unge piger ikke føler sig gode nok, – at det er svært at leve op til alles og ikke mindst egne forventninger.
Måske er du ved at gøre dig klar til en bytur og utilstrækkelighedsfølelsen melder sig. Du kender den godt. Følelsen af “ikke at være god nok”. Du synes, at de andre er pænere end dig. Dygtigere end dig. Du dømmer dig selv hårdt og forventer altid at falde igennem eller fejle. Du døjer med et lavt selvværd (CTA) og mange selvkritiske tanker.
Tegn på lavt selvværd hos unge (og en følelse af ikke at være god nok) er ofte et mønster med at tale grimt til sig selv på indre dialog-plan. At du altid kritiserer dig selv. At der altid er en selvkritisk røst, som hvisker i dit øre. Hvis du er ung og døjer med et lavt selvværd, så kan man sige, at de briller du ser verden igennem altid, tolker dig, din indsats, dit udseende eller din personlighed negativt. Du gør det aldrig godt nok.
Hvis du er ung og har lavt selvværd, er du ofte dårlig til at få øje på egne kompetencer og egenskaber. Du roser sjældent dig selv.
Du har svært ved at tage imod komplimenter. Og du vil måske begrænse egne valg i livet af en frygt for at fejle eller blive bekræftet i, at du (tror du) ikke er god nok. Og din adfærd med at undgå ting i livet eller begrænse dig selv, vil desværre ofte resultere i yderligere lavt selvværd og selvkritik. “Se alle de andre, de kan meget mere”. Det bliver en ond spiral, som vedligeholder din følelse af ikke at være god nok eller ikke gøre det godt nok.
Det kan være rigtig pinsomt at gå med et lavt selvværd, og det kan påvirke dit humør, dit overskud og dine livsvalg negativt.
At blive ”drillet” af angst og et forhøjet alarmberedskab er meget almindeligt for os mennesker. Angst er så og sige det mest almindelige vi mennesker kan blive ramt af psykisk og det gælder også for unge mennesker.
Angsten har mange ansigter – men uanset hvilken retning, vil den gøre livet surt. I dag er der mange unge der døjer med angst og ubehandlet, kan det være rigtig pinsomt
Social angst eller socialfobi er kendetegnet ved, at man er bange for at blive vurderet negativt af andre. Når man er ung er det et udviklingstrin, hvor sammenligningen med andre begynder at fylde mere. Og man er ofte lidt mere usikker som ung, da man er ved at lære sig selv at kende, blive voksen og skal navigere i rigtig mange sociale sammenhænge. Så social angst (CTA) er en ganske normal udfordring (også) som ung.
Når man er ung, er der ofte rigtig mange eksamener. Både i folkeskolen, på fx gymnasiet eller en videregående uddannelse. Og eksamener er angstprovokerende for det fleste – også for voksne. Det at skulle præstere godt her og nu og få et tal for sin præstation, som kan have betydning for fx ens videre uddannelse, det er lidt af et pres. Og det pres kan måske resultere i eksamensangst (CTA) hvor angsten kommer til at fylde rigtig meget.
Generaliseret angst betyder, at man bekymrer sig vidt og bredt om mange emner. Og der er også en del unge, som kæmper med generaliseret angst og en stor bekymringstendens. Ofte er det bekymringer om ens nærmeste, om ulykker, om ting der kan gå galt i livet, om krig, om klima, om terror eller måske noget helt andet. Bekymringer i livet er normale (det har det fleste fra tid til anden), men det er omfanget af bekymringerne og angsten, som bliver problemet ved generaliseret angst (CTA) Angsten kommer til at fylde alt for meget i den unges liv.
At få et angstanfald er noget, som alle vil kunne opleve i livet. Men det gør det ikke nemt af den grund. Et angstanfald er ofte en voldsom fysisk oplevelse, som kan gøre én bange. Og hvis du er ung og oplever angstanfald, så har man ofte ikke en livserfaring at trække på, hvor man kan minde sig selv om, at det går over. Hvis først du bliver bange for angstanfald (CTA) så kan det udvikle sig til panikangst. Som ung kan du få angstanfald som følge af en rigtig travl eller belastende periode i livet. Det kan være en periode med eksamener, stress eller måske en livskrise pga. sygdom i nær familie, et svært kærestebrud eller andet. Angstanfald kan komme til at fylde meget og blive pinagtige med en paniklignende følelse i kroppen, hvis ikke du får hjælp. Jo før du får hjælp, jo hurtigere er det at håndtere.
Alle mennesker er nedtrykte fra tid til anden. Det gælder selvfølgelig også for unge. Unge er ofte et turbulent og svært sted i livet med meget nyt og ukendt, som skal læres. Som ung er man i livsstadiet mellem barn og voksen, hvor der sker en masse nyt. Kroppen udvikler sig, man oplever måske forelskelse, måske har du sex for første gang. Og socialt begynder venner at fylde mere – og familie måske lidt mindre.
Hvem er jeg i min vennekreds, hvilke venner gør mig glad, hvad er svært henne i skolen eller til fest? Hvad er mine drømme for fremtiden? Hvad vil jeg gerne med studie og arbejdsliv, hvilken karriere ønsker jeg, og hvordan passer jeg så samtidig på mig selv? Mange spørgsmål kan melde sig som ung.
Alle de svære udviklingstrin som ung – og de mange nye oplevelser og livserfaringer – betyder også, at du kan blive både trist, usikker, modløs eller lidt opgivende fra tid til anden. Og følelserne som ung er ofte meget intense. Fordi det hele er så nyt. Så hvis du bliver bange eller usikker, så føles det måske voldsomt.
Hvis du bliver forelsket eller får knust dit hjerte, så bliver det også ofte meget intenst som ung. Og alle de nye indtryk i denne fase af livet, samtidig med det som (hormonelt og kemisk) sker i kroppen, kan også betyde mindre energi. At du simpelthen oplever at være mere træt. Unge har et større behov for søvn end voksne – det viser forskning. Samtidig er der måske en hel masse, som du gerne vil opleve, udnytte og ikke vil gå glip af. Måske det kan give dig en oplevelse af ikke at kunne følge helt med eller føle dig presset tit og ofte.
Hvis du er ung og trist og din nedtrykthed varer ved over længere tid – så er du måske blevet ramt af depressive symptomer. Føler du dig opgivende, modløs og håbløs på et mere konstant plan? Oplever du at gruble en masse og prøve at analysere dig frem til et bedre liv – alt imens du bliver mere og mere trist? Og er du begyndt at trække dig socialt eller fra aktiviteter, som du plejede godt at kunne lide? Så har du måske fået en depression.
Hvis du går med en ubehandlet depression, kan det komme til at fylde rigtig meget og vare alt for længe. Det går ud over din livskvalitet, og det giver dig et forkert billede af din egen psyke og egne ressourcer. Sådan behøver det slet ikke være og det vil være godt for dig at få hjælp til at komme ud af de depressive symptomer.
Der kan være mange bolde i luften, når man er ung. Meget pres fra den ydre verden i form af eksamener, afleveringer, deadlines og også socialt hvor man kæmper for at finde en plads og høre hjemme. Måske er der belastninger i familielivet, der presser. Tilsammen kan det blive for meget og føre til stress.
Du er enten i gang med eller ved at være færdig med dit studie. Det kan være folkeskole, måske gymnasium eller videregående uddannelse. Det har været nogle hårde år med stort arbejdspres og karakterræs. Du føler dig målt og vejet – med karakterer men også i forhold at fremstå tjekket på de sociale medier.
Du er alene hjemme og skal lige tjekke din instagram. Der dukker billeder op af alle vennerne, der hænger ud og hygger sig! Maven trækker sig sammen og halsen snører til…
Nogle beskriver, at ensomhed føles som en tomhedsfølelse. Andre beskriver, at ensomhed giver et fysisk udtryk såsom ondt i maven eller et stik i brystet. Der er koblet mange beskrivelser til ensomhedsoplevelsen men fælles er, at det er en meget pinsom og ubehagelig følelse.
Mange tror, at de er alene om at være ensom. Men kan det nu passe?
Vi ved, at 200.000 danskere føler sig ensomme. For nogen rammer følelsen en gang imellem og for andre fylder den nærmest hele tiden. Undersøgelser viser, at unge mest ensomme aldersgruppe. En stor andel unge kæmper herved med ensomhed og hvis du selv er en af de mange unge der også kæmper, så skal du vide, at du langt fra er alene, og at ensomhed er et udbredt problem blandt unge i Danmark.
Ensomhed er en meget almenmenneskelig følelse og kan kobles op på det faktum, at mennesker rent evolutionært er et flokdyr, som har behov for at føle samhørighed, fordi vores overlevelse afhang af det. I det øjeblik vi blev ekskluderet eller holdt udenfor fællesskabet, var vi i overlevelsesmæssig fare. Ingen at støtte sig op af, ingen beskyttelse, ingen at dele mad med. Derfor er vi som mennesker ikke interesseret i at gøre opmærksom på, at vi er ensomme, fordi vi frygter at andre vil tænke, at vi er mærkelige eller forkerte, siden vi ingen venner har, og hvis andre får den opfattelse af os, vil chancen for at blive inkluderet i et fællesskab være endnu mindre. Af denne grund vælger mange at holde ensomheden hemmelig og i stedet bruge en masse energi på, at lade som om, at alt er helt okay. Vi er ikke længere urmennesker, men ur-følelserne hænger stadig ved, og påvirker vores tanker og adfærd.
Vi hører mange unge mennesker berette om ensomhed. Sommetider er ensomhedsfølelsen tydelig og identificerbar for os, men lige så ofte sker det, at ensomheden ligger gemt. Mange unge som kæmper med ensomhed, forsøger – som tidligere nævnt – at fremstår udadvendte, sociale og ”som en del af fællesskabet”, mens følelsen indeni er en helt anden. Indeni fylder tomhedsfølelsen og den pinagtige ensomhedsfølelse. Det leder os til at skrive lidt om de digitale fællesskaber, som særligt unge er vokset op i og blevet en del af.
Sociale medier spiller en stor rolle for unge med ensomhed. Instagram, Snapchat og Facebook er nærmest blevet ”vinduet til andres liv” og der har man virkelig tid til i det skjulte at beskue andres ”liv”, og sammenligne det med ens eget.
Mange glemmer bare, at de spejler sig i en filtreret pseudo-virkelighed. Billedet på Instagram eller Snapchat er et nu-og-her glimt af en iscenesat virkelighed. Og det er et misvisende vindue at kigge ind ad, hvis man bruger det som sammenligning til ens eget liv.
Med digitale ungdomsfællesskaber som Facebook, Instagram og Snapchat er unge vokset op med at selviscenesætte sig selv, og at skulle fremstå perfekte, glade, lykkelige, dygtige, sjove, udadvendte, engagerede og med fuld fart på. Der er altid filter på, liv og glade dage, stærke venskaber, de rigtige mærker, flot indretning, lykkelige parforholdsbilleder, stærke familiebånd, oplevelser, fester – ja, alt fremstår perfekt.
Der er elementer af lykke, sjov, stærke fællesskaber, gode oplevelser osv., men et liv består også af svære dage, break ups, kedelige samtaler, intetsigende oplevelser og uvenskaber. Men den del, giver unge ikke altid hinanden lov til at se. Perfekthedskulturen som (blandt andet) er en konsekvens af de sociale medier, medfører at unge må holde hinanden på afstand, for ikke at vise alle de uperfekte ting i deres liv. Hvis man skal skjule alt det uperfekte i sit liv, fordi man ikke tror at andre oplever uperfekte ting, så vil man kunne føle sig forkert og ensom, hvilket kan vække tanker og antagelser så som:
”Likes” er lidt som tomme kalorier. De kan føles rare i momentet, men de fylder ikke selvværdstanken op, og kan vedligeholde eller forstærke ensomhed.
Ensomheden er ofte forbundet med en skamfølelse. Ensomheden kan indebære en antagelse om, at man er ensom fordi man er forkert, eller fordi man ikke er god eller værdifuld nok. Dette er nogen af de mest skamfulde følelser, et menneske kan have, og det vil man under ingen omstændigheder have, at andre finder ud af. Dette gør, at mange skjuler ensomheden for andre – måske endda også for sig selv – og derfor ikke får arbejdet sig ud af den.
Ensomhed og lavt selvværd er ligeledes to følelser, der er tæt koblet til hinanden. Hvis man har antagelsen om, at man ikke passer ind, kan man hurtigt lave en slutning der hedder ”det er fordi jeg ikke er god nok” eller ”jeg er forkert”. På denne måde, vil ensomheden kunne gå ind op påvirke ens selvværd.
Herudover ser man, at ensomhed kan hænge sammen med depressive symptomer såsom tristhedsfølelse, håbløshed, grublerier, tilbagetrækning og inaktivitet. Ofte ser man også, at der kan være et element af social angst inde over ensomhedsproblematikken. Man kan f.eks. være bange for at falde igennem socialt eller at blive negativt vurderet af andre, og af den grund holde sig tilbage og isolere sig, med det resultat, at man bliver ensom.
Som du kan læse, er ensomhed en grundingrediens i flere forskellige psykiske udfordringer. Skjult og uløst har ensomheden tendens til at slå rødder og udvikle sig. Derfor er det vigtigt, at du handler, hvis du kan genkende dig selv i ensomhedsproblematikken.
