Den vanskelige samtale

"Therapy is not about eliminating thoughts, but about removing the processes that make them uncontrollable"

– Adrian Wells

hr

Den vanskelige samtale

Som leder må du forvente at møde en masse velkendte men svære dilemmaer. De fleste ledere frygter den vanskelige samtale med deres medarbejdere.

I den vanskelige samtale, skal du som leder ind og tale om de ting der er svære, de ting der gør ondt og de ting der er ubehagelige. Det kan være at du skal afskedige en medarbejder, påtale uhensigtsmæssig adfærd, utilfredsstillende performance eller tale om hvorfor medarbejderen virker nedtrykt og uengageret. Den vanskelige samtale er vanskelig, fordi du som leder går ind i et ukendt rum, hvor du ikke ved hvad du vil møde. 

 

Måske bliver vedkommende ked af det, måske bliver vedkommende aggressiv eller måske reagerer vedkommende på en anden måde, som du ikke er forberedt på.

For at sikre, at vanskelige temaer bliver adresseret, uden at den gensidige respekt mellem leder og medarbejder kompromitteres, er den vanskelige samtale en af de HR-opgaver som jeg som uvildig aktør står klar til at overtage.