Ca. 430.000 danskere (svarende til 10 – 12 % af befolkningen) har symptomer på alvorlig stress. Op mod hver fjerde sygemelding i Danmark skyldes stress, hvilket svarer til 35.000 sygemeldte danskere hver dag. Stress betyder over 1 million fraværsdage om året, og stress koster Danmark ca. 14 milliarder årligt.
Hvis du er ramt af stress, så viser tallene med al tydelighed, at du ikke er alene.
Stress skal ses i et større samfundsmæssigt perspektiv, og det er vigtigt, at du ikke bebrejder dig selv for tilstanden. Du kan have brug for at smide håndklædet i ringen for en stund, og hvis ikke du får det bedre, kan det være nødvendigt med professionel hjælp. Jeg vil meget gerne hjælpe dig.
Fra naturens side er stress en livsvigtig reaktion, der gør os i stand til at håndtere farlige situationer. En stressreaktion er kroppens eget alarmberedskab, som sætter i gang, så vi kan håndtere den trussel eller belastning, vi står overfor. Nu om dage udsættes vi for forskellige stressfaktorer, om end de har en anden karakter end forhistoriens farlige dyr eller fjender.
I dag kan det være deadlines på arbejdet, en konflikt i privatlivet eller en trafikprop. Når konflikten er løst, din deadline er nået, og trafikken igen kører, så falder kroppen til ro og stressreaktionen aftager. Kroppens stressreaktion er altså hjælpsom, når vi skal præstere, men kun hvis vi skal præstere i kortere perioder ad gangen.
Stress er i udgangspunktet ikke en sygdom, men problemet i dag er, at belastninger og stressfaktorer kan vare ved over lang tid. Stress er fra naturens side beregnet til at vare op til nogle timer eller en dag eller to – ellers går kroppens stresshormoner hen og bliver skadelige. I det moderne samfund kan belastninger, krav og tempo desværre betyde, at stresstilstanden varer ved over uger, måneder eller år. Hvis ikke vi får slappet af undervejs, restitueret og oplever pauser mellem belastninger og udfordringer, vil stress få mere og mere alvorlige konsekvenser for ens krop og psyke.
Gennem metakognitivt terapi kan stress behandles – med langt mere overskud og livskvalitet til følge. Vil du læse mere om metakognitiv terapi, så klik på linket herunder.
Hvis man er stresset over længere tid, så er der risiko for, at man kan udvikle en stressudløst depression eller angst (ofte vil det være panikangst). Hvis det først udvikler sig til en depression eller angst, er det sandsynligt at tidsperspektivet for behandling og bedring er længere. Så der er god grund til at få hjælp hurtigst muligt, hvis du oplever stress-symptomer.
De seneste år er metakognitiv terapi vundet frem som en populær behandlingsmetode til stress. Og det er der god grund til: den metakognitive tilgang tilbyder nemlig en effektiv behandling af stress- og belastningsreaktioner.
I et metakognitivt behandlingsforløb til stress tager vi udgangspunkt i dig og dine strategier. Der vil være mindre fokus på de ”ydre” stressorer og belastninger i dit liv – til gengæld vil vi beskæftige os målrettet med, hvordan du selv kan genvinde kontrollen over de mekanismer, der lige nu bidrager til at fastholde dig i stressen.
I et megakognitivt stress-behandlingsforløb vil vi først og fremmest arbejde på at reducere den tid, du bruger på at bekymre dig om dine arbejdsforhold, din fremtid og stressen selv. Dette gøres bl.a. ved at udfordre dine antagelser om stressen. Mange har for eksempel stærke overbevisninger om, at stress er farligt, eller at de måske aldrig vil kunne komme tilbage på arbejdsmarkedet igen, hvis de først er blevet sygemeldte med stress. Dette fører ofte til, at man konstant går og ”mærker efter” om man måske er ved at blive overbelastet (igen) – hvilket naturligvis kan sætte kaskader af bekymringer i gang, hvis man mærker noget, der kan tolkes som stress-symptomer.
Mange tror også, at de måske vil kunne ”tænke” sig til en løsning på den situation, der har sat stressen i gang – om det så er en dårlig leder, krise på hjemmefronten eller noget tredje. Problemet med dén strategi er, at når tingene bliver vendt og drejet oppe i hovedet, igen og igen, er det umuligt for kroppen at slippe tankerne og komme ned i gear. Samtidig med at løsningen som regel udebliver. En ærgerlig og ukonstruktiv spiral!
Når du omvendt lader bekymrings-tanker og kropslige fornemmelser være, sender du samtidig en besked til dit nervesystem om, at der ikke er noget at være bange for – hvorved dine stressniveauer automatisk sænkes, og du i højere grad vil kunne forholde dig konstruktivt til din situation.
Derfor er det en central del af metakognitiv stressbehandling også at lære at engagere sig mindre i stress-, bekymrings- og planlægningstanker. Alt dette er naturligvis noget, som vi i fællesskab træner og tilrettelægger, så du kan implementere de nye, mere hensigtsmæssige strategier i din hverdag.
