Hvis disse udfordringer overstiger vores oplevede evne til at kunne tackle dem og bringer overvældende følelser med sig, kan det udløse en krisereaktion.
Det er individuelt, hvem der reagerer på hvad og hvordan, men har man været udsat for en voldsom hændelse, vil mange opleve en reaktion både fysisk og psykisk. Hos nogen vil reaktionerne tage af stille og roligt. Selvreguleringen spiller ind og gør, at man får mere og mere afstand til det, som var svært. Det kommer til at fylde mindre. For andre gælder, at tingene ikke bliver lettere, som tiden går. Måske kredser din tanker om det hele tiden eller måske gør du, hvad du kan for at skubbe det væk – med det resultat at oplevelserne presser sig på. Er det tilfældet for dig? Så læs med her.
At miste er en uundgåelig del af livet, og alle mennesker bliver udsat for sorger i løbet af tilværelsen. Det kan for eksempel være, hvis én, du holder af bliver syg og dør, hvis du selv rammes af alvorlig sygdom, hvis dit parforhold/ægteskab går i stykker eller hvis du mister dit job.
En stor sorg vil ofte være forbundet med svære følelser, men det enkelte menneskes sorgproces er unik. Det kan både gælde sorgens udtryksform, intensiteten af følelser kan variere, og tidsperspektivet kan også være forskelligt fra person til person. Sædvanligvis tager et sorgforløb dog længere tid end hvad man selv – og ofte også omverdenen – forventer. Det kan derfor være godt at væbne sig med tålmodighed.
Når man har mistet, skal man med tiden tillade sig selv at træde ind og ud af sorgen. Det er helt okay at være voldsomt ked af det men det er også helt okay at lade sig optage af noget andet og måske endda også være glad. Se det som to spor man løber slalom ind og ud af. I det øjeblik, at du sidder fast i ”tabs-sporet” gennem længere tid kan der opstå et problem, som kræver hjælp.
Måske har du en antagelse om ”at hvis jeg ikke er ked af det hele tiden, må det betyde at jeg ikke havde stærke nok følelser”. Sådan en antagelse gør typisk, at man kommer til at fastholde sig selv i
en usund sorgbehandling som kan udvikle sig til depression. Det vil jeg meget gerne hjælpe dig med at afværge
Når vi rystes af sorg og krise, risikerer vi også, at vores selvbillede bliver rystet, så vi begynder at tvivle på, om vi reagerer forkert. Måske bliver du bange for egne reaktioner, og kommer til at fokusere en del på det?
Fortvivl ikke. Jeg er klar med støttende hjælp og hjælper dig tilbage på sporet, hvis du er kommet ind i en uheldig sorgproces.
Hvis du har brug for hjælp til at komme ovenpå igen, har jeg gode erfaringer med at støtte mennesker, som oplever sorg i deres liv. Jeg skaber et terapeutisk rum for dig, hvor du møder omsorg, støtte og forståelse. Samtidig vil jeg normalisere mange af dine reaktioner og hjælpe dig til ikke at være selvkritisk eller selvbebrejdende.
Vi ser på om du har de bedste rammer for din sorgproces i forhold til dit netværk, hverdag og aktiviteter – og undersøger sammen med dig, om der er strategier, som du kommer til at ty til, som forlænger din sorgproces og som vi hjælper dig til at skrue ned for.
Hvis du har yderligere spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte mig. Du finder min kontaktside herunder
